×
TeknologiTophistorie

Google lukker hanen: Slut med gratis billeder

Hvis du bruger Google Fotos til at gemme dit billeder, venter der en regning. Fremover skal du betale, hvis du har mere end 15 GB på lager.

Det er snart slut med at betale for lagerplads til dine billeder, ved at forære dine data væk. Google har netop annonceret, at der lukkes for lagerplads ad libitum i Google Fotos – fremover skal man betale i gangbar mønt, hvis man har mere end 15 gigabyte billeder liggende.

De nye regler træder i kraft den 1. juni 2021, så der er altså rige muligheder for at finde alternativer. Hvis du allerede benytter Google Fotos vil de nuværende billeder dog ikke tælle med i regnskabet. Du får 15 gigabyte derudover uden beregning.

Til gengæld tæller også de gigabyte, man eventuelt bruger i Gmail og Google Drive med i det samlede regnskab. Det er en kende forvirrende og det ved Google godt. Derfor har de lavet en værktøj, der hjælper med at beregne, hvornår grænsen nås:

“Vi har oprettet et tilpasset estimat, som viser, hvor lang tid der går, før du når grænsen for gratis lagerplads. Denne estimering tager hensyn til, hvor ofte du sikkerhedskopierer billeder, videoer samt andet indhold til din Google-konto,” skriver Google i en mail.

Google Fotos
Som Google One-bruger er man sikret de næste mange år.

Ifølge Google rummer Google Fotos, der blev lanceret for fem år siden, mere end svimlende 4 billioner billeder og videoer – og der uploades 28 milliarder nye billeder og videoer hver eneste uge.

Beslutningen har dog ikke vækket begejstring alle steder. Techjournalisten Casey Newton skriver på Twitter, at Google har sidste år kradsede 11,2 milliarder dollars ind, blandt andet ved hjælp af de data som de høster fra informationer i dine fotos.

Det er uvist, om man fortsat skal betale med sine data ud over abonnementet fremover.

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.