I juli måned blev der samlet set indregistreret 13.402 personbiler, hvilet er 29 procent færre end sidste år. Det skal dog forklares med, at juli 2020 havde et exceptionelt godt bilsalg grundet genåbningen efter en hård nedlukning. År til dato er der indregistreret 109.904 personbiler, hvilket er to procent flere end i samme periode sidste år.Det viser de seneste tal fra bilstatistik.dk.
– Vi er godt tilfredse med, at bilsalget i år samlet set ligger en anelse over sidste år, der var præget af en hård nedlukning. Selvom nedlukningen i Danmark stort set er et overstået kapitel, sætter corona-pandemien dog stadig sine spor, da den globale mangel på mikrochips ligger en dæmper på produktionen af nye biler, siger Mads Rørvig, der er administrerende direktør for De Danske Bilimportører.
Lige nu er der 75 forskellige elektriske bilmodeller at vælge i mellem på det danske marked, hvilket er markant højere end samme tidspunkt sidste år, hvor antallet af indregistrerede elektriske modeller var 27.
Artiklen fortsætter efter annoncen

