×
Elbiler

Her er prisen på Volvos Tesla Model 3 konkurrent: Polestar 2

Volvo har bekræftet prisen på sin Polestar 2, der er udklækket som en direkte konkurrent til Teslas populære Model 3.

Der kommer til at ske mange spændende ting på elbil-fronten det næste års tid, men en stjernparade af interessante modeller ventende i kulissen. En af disse er Polestar 2 som Volvo står bag. Den er udtænkt som en direkte konkurrent til den yderst populære Tesla Model 3 – og nu har svenskerne endelig bekræftet priserne på bilen i en pressemeddelelse

Volvo har i første omgang afsløret prisen på seks europæiske markeder, nemlig Norge, Sverige, Tyskland, England, Holland og Belgien, og prisen på hver af disse markeder ligger om rumsterer lige omkring 59.000 euro – altså omkring 440.000 danske kroner.

I Norge bliver prisen 469.000 kroner mens svenskerne må slippe 659.000 kroner, på grund af den svenske krones lavere værdi. Prisen inkluderer moms og tre års service i de nævnte lande.

Dermed tyder det altså på, at prisen på en Polestar 2 bliver stort set identisk med prisen på en Tesla Model 3 Long Range, som svenskerne vil konkurrere mod. De to biler har temmelig ens bestykning; Polestar 2 har en 78kWh-batteripakke, ligesom Teslaen. Motorkraften på 300kW er også næsten identisk med Model 3’erens 311kW.

Til gengæld har Polestar 2 ikke samme opladninghsastighed som Model 3. Svenskeren kan oplade med maksimalt 150kW mens Model 3 kan oplade med 250kW – i hvert fald teoretisk, da der endnu er meget få ladestationer der rent faktisk kan levere den hastighed.

Rækkevidden på Polestar 2 er endnu ikke offentliggjort, men alle forventer at den vil få problemer med at nå op på Teslaens tal – Tesla er kendt for at være endog yderst effektive til at udnytte batteriet. 

Polestar tager i øjeblikket imod reservationer på sin hjemmeside. Bilen forventes at gå i produktion tidligt næste år og køre ud på gader og veje i starten af juni.

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.