Nu hvor den nye beta af iPhones nyeste OS, iOS 14 der blev lanceret i mandags, er sluppet i beta, dukker der hele tiden nye funktioner op. En af dem er faktisk virkelig praktisk; du kan tappe på bagsiden af telefonen to eller tre gange og få den til at udføre en valgfri funktion – eksempelvis at gå til start eller notifikationscenter. Det er Twitter brugeren Frederico Vitico, der har fundet funktionen:
Beregnet til handicappede
Egentlig er den nye funktion beregnet til at hjælpe handicappede der har svært ved at bruge skærmen, men den er naturligvis tilgængelig for alle andre også, og det er let at sætte telefonen op, så den reagerer på to eller tre tryk på bagsiden.
Hvis du har iOS 14 installeret, går du til “Tilgængelighed” og derfra til “Berøring” og til sidst til “Tryk på bagsiden”. Her kan du sætte, hvad henholdsvis to og tre tryk på bagsiden skal gøre.
Artiklen fortsætter efter annoncen

