Som altid på denne tid af året myldrer rygterne om den kommende serie af iPhones frem – og nu er der dukket “rigtige” billeder op af den kommende iPhone 12 – i hvert fald hvis man skal tro leaker-kontoen “Digital Chat Station” på det kinesiske sociale medie Weibo.

Digital Chat Station har før været ude med enkelte forudsigelser med skiftende held – så de skal, som alle andre rygter, tages med et gran salt eller to. Ikke desto mindre peger de i samme retning som flere andre rygter – nemlig på, at der kommer en “lille” version af den kommende iPhone 12 på 5,4″. Dermed vil den kunne bruges med en enkelt hånd – endda, hvis du har relativt små hænder.
Så “lille” skulle skærmen efter sigende blive på den mindste iPhone 12 Der er stadig en ganske stor udskæring i toppen
Billederne, der formentlig er taget et sted i Kina på en af de fabrikker der leverer dele til Apples iPhone, viser en “nøgen” iPhone – så reelt kan man kun se skærmen. Den viser dog en ganske stor udskæring – rygterne har ellers tidligere talt om en betydeligt mindre “notch”. Men det kan være, at det kun er skærmen på Pro-udgaven, der bliver med en mindre udskæring til kamera og andre sensorer.
Artiklen fortsætter efter annoncen




