Apple har ikke just haft travlt med at gøre iMessage tilgængelig på Android og det er der åbenbart en ganske god grund til. Ifølge en artikel lider den årgang man kalder Generation Z nemlig af en udpræget frygt for grønne bobler. Så udpræget, at den er stærkt medvirkende til at give iPhone – og andre Apple-produkter – overtaget.
Artiklen, der er bragt i New York Times, hævder, at Apple har rigtig godt fat om Generation Z. Altså den generation, der er født efter 1995. En tredjedel af alle de iPhones, der sælges i USA, købes af Z-generation. Til sammenligning sælger Samsung kun 10 procent af sine telefoner til Generation Z.
Artiklen hævder at Apples greb om Generation Z til dels skyldes socialt pres. Det er simpelthen uacceptabelt at sende grønne bobler, der afslører, at man ikke ejer en iPhone, men må ty til det traditionelle SMS-system. Som bekendt bliver beskeder fra andre Apple-enheder vist med blå farve på iMessage-systemet på iPhones.
Artiklen fortsætter efter annoncen

