Så blev rygterne bekræftet. Apple holder event i Steve Jobs Theater den 25. marts – altså om præcis to uger. Eventet er blevet døbt “It’s show time” og så kan man jo lægge i det hvad man vil … men tanken om en præsentation af en film- og serietjeneste virker ikke helt galt afmarcheret. På den anden side staves showtime normalt i ét ord …
I øvrigt har Apple en gang tidligere afholdt et event med titlen “It’s Showtime” – dengang stavet “rigtigt”. Det var i september 2006, hvor den første video-kompatible iPod blev vist frem.

It’s show time, skrevet i to ord, oversættes vel egentlig bedst som “tid til at vise frem”. Men der er klart et spil igang. Måske Apple bare driller, baseret på rygterne om, at de vil præsentere deres nye streamingtjeneste?
Artiklen fortsætter efter annoncen


