Der er fuld strøm på den dugfriske trailer til Tron: Ares – tredje kapitel i det ikoniske sci-fi-univers, hvor virkeligheden og den digitale verden støder sammen med bulder og brag. I spidsen står Jared Leto som Ares, en toptrimmet kunstig intelligens, skabt til krig og sendt direkte fra den digitale verden ud i vores egen.
Traileren lander som optakt til næste uges San Diego Comic-Con og åbner med et tech-konference-agtigt brag: En selvsikker Julian Dillinger (spillet af Evan Peters) proklamerer, at fremtidens virtuelle verdener ikke længere er noget, vi skal besøge – for nu kommer de til os. Og med sig har de Ares: “bibelsk stærk, lynhurtig og klogere end dig og mig til sammen”. Hvilket Dillinger demonstrerer iskoldt ved at destruere sit eget digitale mesterværk… live på scenen.
Men selvfølgelig går det ikke helt efter planen.
Artiklen fortsætter efter annoncen

