ElbilerTophistorie

Jean Michel-Jarre komponerer elbilslyde for Renault

Ikonet Jean Michel-Jarre skal sammen med Renault udvikle lyd til fremtidens elbiler. Han har allerede lavet lyd til Megane E-Tech.

Der er gået sport i at få kendte komponister til at skabe erstatninger for motorlyden i elbiler. BMW har fået filmkomponisten Hans Zimmer til at stå for lydene, Volkswagens kørelyd er skabt af Leslie Mandoki og nu viser det sig, at Jean Michel-Jarre har skabt den lydmæssige åbningssekvens til Renault Megane E-Tech.

Faktisk intensiverer de to franskmænd nu samarbejdet. De har nemlig sat sig for at skabe “fremtidens lyd til fremtidens elektriske biler”. Målet er at udvikle elbilen til et rum for unikke lydoplevelser. Og første bil, der vil få dette, er den kommende Scenic Vision.

– Biler udgør fantastiske rum, hvori man kan skabe synergier mellem teknologi og omverdenen. Renault er en bilfabrikant i hastig teknologisk udvikling, og jeg ønsker at skabe en masse forskellige lydoplevelser i de kommende Renault biler, siger Jean Michel-Jarre.

Renault har delt den soniske oplevelse ind i tre områder:

  • Less Is More er teknologien, der er bygget ind i Scenic Vision. Det er et system med bashøjttalere i dørene og såkaldte sound bubbles indlejret i nakkestøtterne. De skaber en boble af lyd omkring nakkestøtten ved hvert sæde. Det gør det muligt at høre lyden, uden at de andre passagerer kan høre det.
  • New Sound Signature er navnet på det nye lydunivers som Jean Michel-Jarre skal skabe. Her er der designet specifikke lyduniverser til for eksempel velkomstlyden, når man sætter sig ind, til den lyd som bilen udsender, når farten er under 30 km/t.
  • Sonic Road er et patenteret softwaresystem, hvor lyden bliver skabt i en kombination af musikalske præferencer af føreren og variabler som tid, vejrlig og omgivelser.

Renault og Jean Michel-Jarre har i første omgang en treårig aftale. Resultatet af dette samarbejde kan som sagt allerede nu høres i begrænset omfang i Renault Megane E-Tech Electric. iNPUT får bilen til anmeldelse i næste uge – og nu glæder vi os endnu mere …

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.