×
ElbilerTophistorie

Kinatold: MG bliver den store taber

MG rammes af den fulde told-lussing, mens Volvo og Polestar "slipper" med en ekstratold på 20 procent.

Den straftold, som EU indfører på elbiler importeret fra Kina, i næste måned kommer ikke til at ramme lige hårdt hos alle producenter. Meldingen fra EU er, at tariffen bliver på mellem 17 og 38 procent, oven i de nuværende 10 procent.

De enkelte takster fastsættes afhængigt af resultatet af den undersøgelse, som EU er igang med at gennemføre, og hvor godt bilfabrikanterne samarbejdede med Unionens efterforskere.

Som eksempel nævner EU, at BYD slipper med en told på 17,4 procent. Mens Geely, der omfatter Volvo Cars og Polestar får en ekstratold på 20 procent. Værre er det for statsejede SAIC Motors, der blandt andet leverer MG til Europa, som ifølge forslaget får den fulde toldlussing på 38,1 procent. 

Andre elbilproducenter i Kina, der samarbejdede i undersøgelsen, men som ikke var inkluderet i stikprøven, vil blive underlagt tariffer på 21 procent.

Blandt de bilmærker, der “slipper” med 21 procent, fordi de samarbejdede med EU, er Aiways, BMW Brilliance, Changan, Chery, Dongfeng, FAW, Great Wall Motor (GWM), JAC, Leapmotor, Nio og Xpeng.

Alle andre elbilproducenter, der ikke samarbejdede i undersøgelsen, vil blive underlagt tariffer på 38,1 procent.

Kommissionen har kontaktet de kinesiske myndigheder for at drøfte disse resultater og undersøge mulige måder at løse problemerne på. Hvis igangværende drøftelser med kinesiske myndigheder ikke fører til en løsning, træder de nye toldregler i kraft den 4. juli.

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.