Lenovo har med Yoga 910 forbedret deres yoga serie ganske betragteligt. Designet er dog nogenlunde det samme som den forrige generation, men det gør nu ikke os så meget, for det var også en lækker bærbar. Hængslerne er lækre og fungerer glimrende. De er faste og holder sig fint i den indstilling, man vælger. Man er altså ikke bange for at sætte computeren i “telt”-funktionen, for hængslet er fast nok til at den uden problemer bliver stående. Det gennemgående metaldesign er pænt og Yoga virker generelt solid og velbygget.
Stor og god skærm
Yoga 910 har en 13,9” skærm, hvilket er glimrende – ofte er 13,3” lidt for lille til at arbejde på i længere tid – her er 14” lidt mere behageligt. Samtidig er Yogas skærm lysstærk og gengiver farverne glimrende. Det er især vigtigt hvis computeren eventuelt skal bruges som mobilt tv (eller måske det eneste tv på et studiekammer.) Det er lidt underligt, at der er en ret stor kant under skærmen – der kan selvfølgelig være gode grunde til det, men kønt er det altså ikke.
God batterilevetid
Yoga 910 leverer ca. 10 timers batterilevetid ved almindeligt brug med lysstyrken sat på 80%. Selv ved ekstremt hård belastning – i vores test et 3D spil – klarede Yogaen næsten 3 timer. Det er ganske glimrende, og sammen med HP’s Spectre er Yogaen vinder af den del af vores test. Det er ganske rart ikke at behøve at tage opladeren med på arbejde eller i skole og alligevel ikke være bekymret for, om batteriet overlever dagen.
Artiklen fortsætter efter annoncen

