×
Fremtidens HjemTophistorie

Lidl udvider med intelligent rullegardin

Nu kan du også putte et intelligent rullegardin i indkøbskurven, når du handler hos den tyske discount-supermarkedskæde.

Nu kan du også putte et intelligent rullegardin i indkøbskurven, når du handler i Lidl. I denne uge introduceres det nye produkt, der ligesom kædens andre smart home-produkter kommer fra Livarno Home brandet.

Det er adskillige år siden at den tyske discount-supermarkedskæde udvidede forretningen med smart home -produkter. Sidste år udsendte de også en Zigbee 3.0 hub, der understøtter Apple HomeKit.

Det nye rullegardin vil altså med stor sandsynlighed kunne betjenes via Siri. Men Lidl er ikke specielt meddelsomme i deres omtale af produktet.

Det, vi ved, er, at op- og nedrulning (også) er muligt via fjernbetjening og knapper på selve gardinet. Det er også kompatibelt med Lidl Home app’en.

Ifølge ugens tilbudsavis fås det intelligent rullegardin i to bredder, nemlig 1 meter og 1,20 meter. Begge har en længde på 1,95 meter og koster det samme, nemlig 997 kroner. Herunder rullegardinet i avisen:

intelligent rullegardin

Den tyske kæde er langt fremme i afsøgningen af muligheder med teknologien. Sidste år ved denne tid kom det frem, at Lidl vil sælge og udleje en lille elbil, kaldet Elaris Finn. I første omgang i Tyskland.

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.