×
ElbilerTophistorie

Her er den nye Lidl elbil

Ja, du læste rigtigt. Supermarkedskæden Lidl vil sælge og udleje denne lille elbil, kaldet Elaris Finn. I første omgang i Tyskland.

Lidl vil ikke bare sælge mælk, æg og brød, de vil også have en elbil i sortimentet. Flere medier rapporterer i disse dage, at supermarkedskæden vil udleje en lille to-personers elbil fra sine butikker. I første omgang i hjemlandet Tyskland, men bliver det en succes, skal konceptet spredes.

Bilen er baseret på den kinesiske mikrobil Dorcen E20, men skallen er designet af tyske Elaris, der har givet den navnet Finn. Elaris Finn.

Elaris har også sat bilen til salg på sin hjemmeside, hvor den koster 21.330 euro, svarende til knapt 160.000 kroner. Men i Lidl skal man altså blot kunne leje eller lease mikro-elbilen. Det er dog ikke lykkes mig at finde en officiel meddelelse om det nye tiltag, men Lidl har tidligere lovet, at de vil sætte hurtigladere op ved alle danske butikker.

Den tyske kæde er også kendt for at gå egne veje; de har blandt andet lanceret en serie af billige smarthome-produkter.

Lidl elbil
Elaris Finn kan snart lejes hos Lidl.

Sidder du nu og spekulerer over, hvad den nye Lidl elbil har at byde på, så læs videre. Den har en elektrisk motor på 35 kW, svarende til 47,6 hestekræfter, og en topfart på 115 km/t.

Batteriet er på 32 kWh og køretøjets lave vægt (930 kilo) giver den en rækkevidde på omkring 200 kilometer. Spøjst nok reklamerer Elaris med et NEDC-tal på 300 kilometer, men NEDC blev erstattet af WLTP for snart mange år siden.

229 liter i bagagerummet

Opladningen kan foregår derhjemme med op til 11 kW AC, mens opladning ude i byen foregår med en maksimal effekt på 30 kW DC. Teknisk minder den altså en del om Danmarks billigste elbil, Dacia Spring Electric, der dog er noget større.

Elaris Finn har kun plads til to personer. Til gengæld rummet bagagerummet gavmilde 229 liter. Bilen er 2,9 meter lang og 1,6 meter bred. Den har den 12,3 tommer stor skær til infotainment og navigation.

Bliver spændende at se, hvordan tyskerne tager imod ideen – og om den kommer til Danmark.

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.