Apps og tjenesterGaming

Love You To Bits (iOS)

Love You To Bits er et af den slags spil, hvor alt går op i en højere enhed. Grafikken er fremragende, musikken passer, historien er sød og gameplayet er så tilpas ikke-avanceret, at man kan spille det i tre-fem minutter og lægge det fra sig igen. Og så er det naturligvis godt!

Spillet er et klassisk peg-og-klik adventurespil, gentænkt til mobile skærme. Du spiller rollen som Kosmo, en sød lille rumpilot, der er voldsomt forelsket i robotveninden Nova. Under et angreb på rumskibet bliver Nova skilt ad i atomer og spredt over hele galaksen. Opgaven er nu at samle alle delene – og samtidig samle diverse genstande, der også forsvandt under angrebet, så Kosmo kan genskabe Nova komplet med minder.

 

Præmissen er simpel og det er spillet sådan set også. Ved at trykke på håndtag, skraldespande, fugle, kasser med mere samler du ting, du kan bruge til at løse opgaver på banen. På en bane skal du for eksempel finde en stok, så du kan hive en lyskæde ned. Kæden bindes fast til en ko, så den ikke bortføres af en ufo. Ufoens skydes ned med en pistol, hvorefter den brager ind i en bygning og rager den del af Nova ned, som du skal finde.

IMG_0007

 

Sværhedsgraden af gåderne veksler mellem indlysende og absurde; men altid med et glimt i øjet. Og aldrig så kropumulige, at man går i stå. De sidste baner er dog så lange, at det impulsive spil kvæles.

Men spillet formår at sætte en stemning. Grafikken er, som det ses, virkelig god. Musikken passende. Historien sød uden at sukre det hele til. Et af årets hidtil bedste spil til mobile enheder.

Ærgerligt nok findes det i skrivende stund kun til iPad og iPhone, men udviklerne lover at der er en Android-udgave på vej.

 

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.