×
GamingTophistorie

Luftpost: Sony fragter massevis af PS5 med fly inden julehandlen

Sony har efter sigende læsset tre store fragtfly med PS5-konsoller, som skal fragtes til Europa, inden julehandlen for alvor går i gang.

Det er lige om lidt ved at være at år siden at Sony lancerede PlayStation 5, men det er stadig enormt svært at få fat på en. Konsollerne går dog som varmt brød: I sidste måned udmeldte Sony, at de havde solgt 3,3 millioner PS5-konsoller globalt, sidste kvartal. Det samlede antal solgte konsoller er nu rundet 13,4 millioner.

Tre store Boeing 747 fragtfly fyldt med PS5-konsoller kan dog måske hjælpe lidt på problemet. Flyene er fløjet fra Seoul i Sydkorea og er landet i London, England. Hvert fly har 50 paller konsoller med, hvor hver palle er 3 meter lang – det er altså en ret stor sending. Yderligere to fly forventes at blive sendt af sted senere på måneden.

Præcis hvor mange konsoller der videredistribueres til Danmark, vides ikke.

Hvorfor ikke fragtskibe?

Sony har ikke udmeldt hvorfor PS5-konsollerne fragtes med fly i stedet for skib. Den oplagte forklaring ligger dog i hastigheden og måske en bekymring om, at fragtskibe ikke ville kunne nå fra Sydkorea til England, inden jul. Luftfragt er dog en del dyrere end fragt med skibe, men det ødelægger nok ikke Sonys økonomi.


Læs også: Rygte: Ny iMac Pro i 2022 med M1 Pro og M1 Max chip

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.