Elektronik

MagSafe er på vej til iPad

Magic Keyboard kan få MagSafe og et indbygget batteri, der kan forlænge batterilevetiden på iPad'en.

MagSafe

Der har længe verseret rygter om, at Apple ville tage det naturlige skridt og føje MagSafe trådløs opladning til iPad-serien. Nu lader det til, at der vitterligt er kød på rygterne. I hvert fald har Apple netop fået bevilget et patent på et iPad-cover med trådløs-tilslutning.

Det er ikke mere end en uge siden Bloombergs Mark Gurman hævdede, at Apple er ved at udvikle en iPad Pro med trådløs opladning. Han mente desuden, at iPad’en ville blive udstyret med en cirkel i midten, der kan bruges sammen med den MagSafe-oplader, der blev introduceret sammen med iPhone 12.

De rygter kan meget vel være sande. For en patentansøgning afslører, at Apple overvejer et cover med en magnetring, der skal kunne oplade en iPad. Patently Apple spekulerer endda i, at Magic Keyboard vil få et indbygget batteri, der kan forlænge batterilevetiden på Apples tablet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Illustration fra patentansøgningen (kilde: Patently Apple).

Illustrationen ovenfor stammer fra ansøgningen og viser et cover, der er udrustet med en magnetisk kerne. Som vist er magnetkernen (#276) formet i en ring, ligesom MagSafe.

MERE OM SAMME EMNE:

Apple har siden gen-introduktionen af MagSafe med iPhone 12 stille og roligt gjort flere af sine produkter kompatible med den trådløse teknlogi. Ud over iPhones har de seneste MacBook Pro-maskiner fået MagSafe-oplader ligesom Apple, uden større faldera, har opdateret AirPods Pro hovedtelefonerne med Magsafe-understøttelse.

Læs også: Vores anmeldelse af den seneste MacBook Pro med M1 Pro-processor.

Tak fordi du læser med. Synes du, artiklen var værd at læse? Giv den et like, så hjælper du andre læsere med at finde den. Levede den ikke op til dine forventninger, må du også gerne give den et dislike. Tak for din vurdering.