×
ElbilerTophistorie

Mercedes demonstrerer vanvittig selvkørende elbil i ny video med… Felix Schmidt?

Vision AVTR er Mercedes vision for fremtidens bil, og de har bygget en fungerende prototype - og vist den til Felix Schmidt.

En ny video fra Mercedes kommer nok som lidt af en overraskelse – af flere grunde. For det første er bilen der bliver demonstreret som taget ud af en science fiction film – et fuldstændigt vanvittigt futuristisk design – men derudover overrasker værten i videoen; det er nemlig danske Felix Schmidt, kendt fra eksempelvis Danmark har Talent og andre populære tv programmer. Og så er det overraskende, at bilen reelt findes i virkeligheden – det er altså ikke bare en dummy, men en rigtig, fungerende bil. Mercedes har døbt den Vision AVTR.

Felix i Californien

Videoen starter med at Felix Schmidt fortæller at han er blevet inviteret til Californien for at se den nye Vision AVTR, som han får lov at kigge lidt på selv først og dernæst møder han Daimlers Chief Design Officer og får en tur i bilen, der blandt andet styres via en sensor i midterkonsollen. Der er intet rat, og i øvrigt heller ingen skærm – i stedet bliver ikoner projiceret op på førerens hånd når han/hun holder hånden op.

Vanvittigt design

Mercedes-Benz Vision AVTR er, mildt sagt, en anderledes bil. Ikke bare er den designet fuldstændigt som noget fra Blade Runner, den er faktisk også udstyret med reel teknologi. Eksempelvis kan den “kravle” sidelæns ved hjælp af de afrundede hjul, hvilket også bliver demonstreret i videoen, hvor det også vises hvordan man kan styre bilen fra begge forsæder. Vision AVTR er også bygget af stort set udelukkende bæredygtige materialer. Ifølge Chefedesigneren er bilen inspireret af Pandora, planeten fra filmen Avatar.

Du kan læse mere om Mercedes AVTR hos Mercedes her.

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.