×
ElbilerTophistorie

MG Cyberster: Elektrisk sportsvogn med 800 km rækkevidde

Konceptbilen MG Cyberster, der vises frem på Shanghai Motor Show i april, har 800 km rækkevidde og går fra 0 til 100 på mindre end 3 sekunder.

Kinesiske MG har allerede lanceret sin EZ EV i Danmark og har to yderligere helelektriske modeller på vej. Men de har større ambitioner end det. Der er nemlig planer om en elektrisk sportsvogn, der skal give Tesla Roadster kam til håret. MG Cyberster, som den kaldes, bliver vist frem på Shanghai Motor Show i slutningen af april, men MG har allerede delt både billeder og tal på bilen.

“Konceptbilen har en intelligent elektrisk arkitektur, der muliggør en rækkevidde på 800 kilometer og en acceleration fra 0-100 km/t inden for 3 sekunder. Sportsvognen er også tiltænkt 5G interaktiv forbindelse for at skabe ubegrænsede muligheder for fremtidig mobilitet,” fortæller MG’s presseafdeling.

Bilen er udtænkt som en homage til MG brandet (Morris Garages), der blev grundlagt i England i 1924; om tre år kan det altså fejre 100-års jubilæum. Som det ses på billedet ovenfor har fronten da også arvet de klassiske rundet MG-forlygter, kombineret med et smalt grilldesign. Forlygterne er interaktive og åbnes automatisk, når bilen tændes. Noget, MG kalder for “det magiske øje”.

En anden slående detalje ved MG Cyberste,r er den laserbælte-agtige LED-stribe på siden.

– Sportsbiler er livsnerven i MG, og Cyberster er en meget spændende konceptbil for os, siger designchef Carl Gotham.

Selv om MG Cyberster ligner et alternativ til Tesla Roadster, må den – hvis den bliver til virkelighed – konkurrere på prisen, for Roadster’en kører både længere (op til 1.000 kilometer WLTP) og hurtigere (0-100 km/t på 2,1 sekund).

Her er et par ekstra billeder af bilen, der altså præsenteres den 21. april på Shanghai Motor Show:

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.