I sidste uge meddelte EU, at der – med mindre der indgås en aftale med kineserne – kommer ekstratold på op til 38,1 procent på biler, der importeres fra Kina. En told, der vil straffe MG Motors specielt hårdt, da de er ejet af den kinesiske stat. Alligevel går mærket nu ud og sætter prisen på udvalgte MG4 lagermodeller ned med op til 35.000 kroner.
Det gør de , ifølge pressemeddelelsen, for at “cementere sin position som aktuel aktør inden for elektrisk mobilitet i Danmark”.
Med en indstigningspris på under 200.000 kroner er MG4 i forvejen en af Danmarks billigste elbiler. Kampagnen, der starter i dag, gør de dyreste varianter lidt billigere. Det er nemlig MG4 Trophy Extended Range og XPower, der påvirkes.
Artiklen fortsætter efter annoncen

