Microsoft er klar til at tage kampen op mod Steam Deck og andre håndholdte gaming-PC’er. I samarbejde med Asus lancerer techgiganten nu ROG Xbox Ally – en Windows-baseret, bærbar spillemaskine med fuld adgang til Xbox, Game Pass og en lang række andre spiltjenester.
Selvom det ikke er en decideret Xbox-konsol, markerer Xbox Ally Microsofts hidtil mest målrettede satsning på håndholdt gaming. Enheden kører på Windows 11, men med en specialdesignet brugerflade kaldet Xbox Experience for Handheld, som skjuler det klassiske Windows-skrivebord og samler alle spil ét sted.
Det betyder, at brugerne får adgang til hele Windows’ spilbibliotek – ikke kun Xbox-titler og Game Pass, men også spil fra platforme som Steam, Epic Games, Ubisoft Connect og Battle.net. Det hele bliver præsenteret i en samlet spilmenu, der skal gøre det nemt at hoppe på tværs af tjenester uden at bakse med forskellige launchere.
Artiklen fortsætter efter annoncen




