×
Gadgets

Microsoft klar med nye Surface-enheder 2. oktober

Microsoft vil have et øjeblik af vores tid, for at vise sine nye Surface-enheder frem.

Microsoft har netop udsendt presseinvitationer til et event den 2. oktober i New York. Ifølge traditionen er der nye Surface-enheder på vej, men vi skal dog ikke forvente at blive præsenteret for den mytiske Surface-smartphone. Ifølge rygterne er den endnu langt væk.

Mere realistisk er det, at Microsoft vil vise os opdaterede udgaver af Surface Pro, Surface Laptop og/eller Surface Studio. Surface Pro har ikke fået en hardware-overhaling siden maj 2017 – og Studio ikke siden slutningen af 2016. Siden da har Intel lavet væsentlige forbedringer på sine processorer. Der er blandt andet kommet to nye kerner til, siden sidste Surface-opdatering.

Ærgerligt nok bliver eventet ikke streamet live, men hold øje med inputmag.dk for rygter og nyheder.

Travl oktober

Oktober bliver en travl måned for tech-interesserede. Efter Microsofts lancering den 2. oktober, lancerer Google sine Pixel 3-telefoner den 9. oktober og Huawei går på scenen med sin Mate 20 den 16. oktober.

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.