×
Teknologi

Myndighed slår fast: 5G-stråling er uskadelig

Amerikanske FCC har slået fast, at 5G-radiobølgerne ikke er farlige for mennesker.

Den amerikanske myndighed Federal Communications Commission, FCC, siger at 5G-teknologien er uskadelig og at sikkerhedsreglerne for radioemissioner ikke behøver at blive ændret, skriver The Verge. FCC-formand Ajit Pai foreslår små ændringer i den måde kommissionen bestemmer om radiobølger er sikre, men disse ændringer er kun lavet for at gøre reglerne mere ensartede på tværs af teknologityper. De skal ikke gøres strengere, da de allerede er blandt de strengeste i verden.

Der har endnu aldrig været overbevisende beviser for, at 5G-radiobølger er farlige. Selv om de har en højere frekvens end de radiobølger, der bruges til 4G, forbliver de i den del af spektret, der ikke beskadiger menneskelig DNA – såkaldt ikke-ioniserende stråling.

Embedsmænd fra FCC understreger at der ikke er nogen som helst tegn på, at 5G-radiobølger skulle være mindre sikre end dem der bruges til 3G eller 4G.

Herhjemme har TDC, Hi3G (teleselskabet 3) og Telia/Telenor fået licenser til 5G-frekvenserne. Mens alle tre selskaber har købt plads i 700 MHz og 900 MHz frekvensbåndene, har TDC derudover købt plads i 2300 MHz båndet, der dog i første omgang primært bruges til at forbedrre kapaciteten på 4G-netværket.

I Energistyrelsens 5G-handlingsplan for Danmark findes der en oversigt over de frekvenser der bruges til henholdsvis 3G, 4G og 5G. 

FrekvensbåndPrimær anvendelseSelskab
700 MHz4G/5GTDC, TT, 3
800 Mhz4GTDC, TT
900 MHz2G/3GTDC, TT, 3
1800 MHz4GTDC, TT, 3
2100 MHz3GTDC, TT, 3
2600 MHz4GTDC, TT, 3
3,5 GHz5GAuktion i 2020
26 GHz5GAuktion i 2020

700 MHz­, 3,5 GHz­ og 26 GHz­frekvensbåndene er af EU’s Radio Spectrum Policy Group (RSPG) blevet identificeret som pionerbånd for 5G i Europa. 700 MHz-båndet er det mest velegnede til at levere 5G-mobildækning, idet det rækker over lange afstande og er effektivt til også at sikre optimal indendørs dækning, hedder det.

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.