Nanoleaf er primært kendt for deres lysinstallationer til væggen, i alskens former. Vi har fornyligt testet både Nanoleaf Limited Edition Ultra Black Triangles og Nanoleaf Lines Squared. Nu præsenterer de en række mere klassiske lyskilder, der udmærker sig ved både at være Matter- og Thread-kompatible. Som de første af sin slags. Hvad det betyder kommer vi ind på nedenfor.





Nyhederne består af pærer med B22- og E27-fatning og et LED-bånd. Begge kan lyse hvidt fra køligt til varm, i spændet fra 2700-6500 Kelvin. Men også i alskens farver – nærmere bestemt 16 millioner af dem. De kan også indstilles til at følge dagslyset med funktionen ‘Circadian Lighting’.
Matter og Thread
Understøttelsen af Matter over Thread har store fordele for slutbrugeren. Matter-standarden betyder kort fortalt, at du kan styre dine Matter-produkter med den standard du foretrækker. Du vælger derfor frit mellem Google Home, Apple HomeKit, Samsung SmartThings og Amazon Alexa. Og ikke som i dag, hvor du skal finde produkter der understøtter din foretrukne platform.
Artiklen fortsætter efter annoncen




