×
GamingTophistorie

Netflix brygger på egen gaming-tjeneste

Meget tyder på, at Netflix går med seriøse planer om at lancere deres egen abonnementsbaserede gaming-tjeneste.

Der er meget, der tyder på, at Netflix vil lancere sin egen gaming-tjeneste og dermed gå i direkte krig mod Google, Microsoft, Apple og Nvidia. Gennem de sidste dage er der dukket adskillige artikler op, der hævder, at Netflix er så langt i planerne, at tjenesten bliver lanceret allerede næste år.

Blandt kilderne er troværdige medier som eksempelvis The Information, Reuters og Axios. De melder afhængigt den samme historie, så det kan vurderes som rimelig sikkert, at en gaming-tjeneste i hvert fald overvejes temmelig nøje. Her er, hvad, medier fortæller:

  • Netflix leder aktivt efter en direktør, der kan lede overgangen til gaming.
  • Tjenesten kommer muligvis til at følge Apple Arcade-princippet, hvor en stor samling spil tilbydes til et fast månedligt abonnement. Axios hævder dog, at Netflix vil sigte mod kurateret indhold frem for volumen.
  • Ifølge rygterne sigtes der i første omgang mod mobil gaming, hvor spillene skal downalodes før de kan spilles. En Google Stadia-løsning med spilstreaming er dog ikke taget helt af bordet.
  • Spillene vil ikke være annonce-baserede.
  • Netflix satser i første omgang på spiltitler, der er udviklet af tredjepart, men har ikke udelukket, at de vil udvikle egne titler – eller købe en af de store spiludviklere.
  • Planen er, at tjenesten skal lanceres i 2022.

Det er dog stadig blot rygter, så alle informationer skal naturligvis tages med et gran salt. Og selv om de skulle være korrekte, kan der lynhurtigt laves om i detaljerne inden en eventuel lancering.

Google lancerede sin Stadia gaming-tjeneste i 2019 (i Danmark sidste år) og Microsoft lancerede xCloud herhjemme i september sidste år. Også Nvidia er stor på gaming på abonnement, men ingen af spillerne har endnu ‘sat’ sig på markedet, hvorfor der stadig er plads til, at eksempelvis Netflix kan få en fod i døråbningen, inden døren smækker.

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.