Underholdning

Netflix vil give snyltere mulighed for billigt abonnement

I håb om at omvende snyltere tester Netflix et nyt og væsentligt billigere abonnement til personer uden for husstanden.

Netflix
Foto: Teleselskabet 3

Netflix tester i øjeblikket et nyt tiltag, der skal begrænse deling af abonnementer mellem venner og familie. Våbnet er et “under-abonnement”, hvor man til billigere penge bliver knyttet som sekundær bruger til det oprindelige abonnement. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Det nye “snylter-abonnement” testes i øjeblikket i Chile, Costa Rica og Peru. Det er muligt at tilknytte to personer uden for husstanden til det oprindelige abonnement.

Prisen er, i Costa Rica, på tre dollars – godt 20 kroner – for hver ekstra bruger, der tilknyttes. Altså væsentlig billigere end et “helt” abonnement. Netflix hævede priserne på disse i starten af marts.

Artiklen fortsætter efter annoncen

En anden vej frem …

Deling af abonnement har altid været en udfordring for streamingtjenesterne. Men hvor Netflix konstant har forsøgt at bekæmpe det, har en tjeneste som Disney+ en anden tilgang. De har offentligt sagt, at de forventer, at kunderne deler deres konti. I stedet har de lavet tiltag, der forbedrer servicen, hvis man betaler. Eksempelvis Groupwatch-muligheden for at se serier sammen, selv om man befinder sig fysisk hver for sig.

MERE OM SAMME EMNE:

GroupWatch gør det muligt at oprette “sessioner” med op til syv deltagere, der kan se det samme på hver sin enhed, uafhængig af lokalitet. Det fungerer på tværs af web, mobil, tilsluttede tv-enheder og smart tv’er og deltagerne kan dele reaktioner i realtid.

Det “eneste”, der kræves for at være med, er, at hver deltager har sit eget abonnement på Disney+. Det virker altså ikke med dem, man deler sit abonnement med.

Tak fordi du læser med. Synes du, artiklen var værd at læse? Giv den et like, så hjælper du andre læsere med at finde den. Levede den ikke op til dine forventninger, må du også gerne give den et dislike. Tak for din vurdering.