Biograferne har kæmpet med at få publikum tilbage i biograferne efter corona. Mange søger i stedet mod streamingtjenesterne, hvilket hver tredje dansker foretrækker.
Det vil Nordisk Film naturligvis gerne ændre på, hvorfor de i dag introducerer Unlimited. Et abonnement, som giver fri adgang til samtlige film i kædens 23 biografer på tværs af landet.
“Vi vil gerne give et tilbud til dem, som er særligt frekvente (i biografen, red.). Og samtidig så er vi også en forretning, så vi skal finde en god måde at gøre det på. Og den bedste måde er en abonnementsordning,” siger Asger Flygare Bech-Thomsen, administrerende direktør i Nordisk Film Biografer til TV 2.
Artiklen fortsætter efter annoncen


