×
TeknologiTophistorie

Norlys tæt på at kunne sælge tv og internet til hele landet

Norlys udvider nu til Sjælland og Lolland-Falster. En halv million husstande får adgang til tv og internet fra Norlys.

Mere end 500.000 husstande får nu mulighed for at vælge tv eller internet fra Stofa, som er en del af Norlys.

En ny aftale mellem Norlys og Fibia betyder nemlig, at selskabet fra den 29. juni får adgang til Fibias net. Det betyder, at Norlys nu kan sælge tv og internet i de områder, hvor Fibia har gravet fibernet ned.

– Med den her aftale bliver vi for alvor synlige på Sjælland, hvilket vi længe har ønsket. Det betyder også, at vi nu er meget tæt på vores ambition om at kunne sælge tv og internet til hele Danmark. Det fortæller Sune Nabe Frederiksen, direktør i Norlys’ digitale forretning.

Selskabet leverer i forvejen tv og internet til 850.000 husstande. Med den nye aftale for de adgang til 350.000 husstande på Sjælland og Lolland-Falster. De resterende 150.000 husstande på Fibias net ligger i Jylland.

Nogle af de større byer på Fibias sjællandske net tæller blandt andet Køge, Roskilde, Slagelse og Holbæk. I Jylland er det blandt andet Aarhus, Horsens, Hedensted og Grenaa.

Selskabet kan allerede levere tv til alle danskere med en internetforbindelse via deres Play-app. Det blev der åbnet for tidligere i juni. I april måned meddelte selskabet, at de vil købe den danske del af teleselskabet Telia. Den handel forventes gennemført i starten af næste år.

Læs mere: Norlys køber Telia i Danmark.

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.