Teknologi

Nu bliver elregningen billigere

1. april overgår elnetselskaberne til sommertariffer, hvilket betyder, at prisen for at få transporteret strøm falder med omkring 50 procent.

elregningen
Peter Engels RymingTekst afPeter Engels Ryming

I dag er vi vågnet op til sommertid og i morgen, den 1. april, begynder sommeren for alvor for danske elkunder. Her overgår nettarifferne – som er den pris elforbrugere betaler for at få transporteret strømmen ud til stikkontakten – nemlig fra vintertid til sommertid. Altså kan vi se frem til at elregningen bliver lavere.

Nettariffen falder markant i både højbelastningsperioderne fra klokken 06-17 og kl. 21-00 samt i spidsbelastningen, som dækker tidsrummet fra klokken 17-21. Faktisk falder nettariffen med henholdsvis 48 og 57 procent.

– Danskerne begyndte året med at sætte rekord i elforbruget. Nu kigger vi ind i en sommerperiode, hvor forbruget typisk ligger markant under vinterperioderne, og hvor vi samtidig skruer ned for tarifferne, så der kan være udsigt til at spare penge på elregningen – særligt hvis elforbrugerne samtidig viser omtanke og flytter endnu mere af deres forbrug væk fra spidsbelastningen, siger Daniel Skovsbo Erichsen, kunde- og udviklingsdirektør i Elnetselskabet N1.

Artiklen fortsætter efter annoncen

BelastningsniveauVintertarif (oktober – marts)Sommertarif (april – september)
Lavt (00-06)11 øre/kWh11 øre/kWh
Højt (06-17)33 øre/kWh17 øre/kWh
Spids (17-21)99 øre/kWh43 øre/kWh
Højt (21-00)33 øre/kWh17 øre/kWh

Derfor er der to tarifperioder

Når nettarifferne er inddelt i både vinter- og sommertariffer, hænger det tæt sammen med danskernes forbrug.

I de kolde vinter- og efterårsmåneder bruger vi nemlig markant mere strøm end i foråret og sommeren, og derfor er belastningen på elnettet i de måneder også markant højere. Særligt i den såkaldte kogespids fra klokken 17-21, hvor elforbruget topper i Danmark.

Nettarifferne skal derfor tilskynde elforbrugerne til i så høj grad som muligt at bruge strømmen der, hvor der er bedst plads i elnettet. Derfor er nettarifferne for eksempel ens hele året i tidsrummet fra midnat til klokken 6 om morgenen, hvor belastningen på elnettet er lavest.

MERE OM SAMME EMNE:

– Vi vil rigtig gerne udvide elnettet klogt, og det hjælper nettarifferne os med. Hvis alle bare bruger løs af strømmen om eftermiddagen og aftenen, kræver det en dyr og tidskrævende opgradering af elnettet. Ved at sprede elforbruget ud på hele døgnet, får vi mere for de penge, vi allerede investerer i at udbygge elnettet til et elektrificeret samfund. Det kommer i sidste ende elforbrugerne til gode, da de betaler til udbygningen af elnettet over tarifferne, siger Daniel Skovsbo Erichsen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Udover nettariffen udgøres elkundernes samlede elpris af den rene markedspris, den statslige elafgift, eltarif til statslige Energinet, abonnementer, spottillæg og moms.

Tak fordi du læser med. Synes du, artiklen var værd at læse? Giv den et like, så hjælper du andre læsere med at finde den. Levede den ikke op til dine forventninger, må du også gerne give den et dislike. Tak for din vurdering.

ANDRE LÆSERE ANBEFALER

Artikler med flest Likes de seneste syv dage.

LÆS OGSÅ