×
Fremtidens HjemTophistorie

Nu er Ikeas intelligente luftrenser landet

"Hej Siri, rens luften i stuen mens jeg sover". Ikea Starkvind er svenskernes første intelligente luftrenser.

Ikea har sendt sin første intelligente lufterenser ud i varehusene. Ikea Starkvind, som den hedder, kan igennem Trådfri-systemet tale med andre intelligente enheder. Den kan fjernstyres via Ikea Home app’en, Siri eller Alexa. Du kan også få oplysninger om luftkvaliteten og indstille timere for, hvornår luften skal renses.

Starkvind blev annonceret tilbage i starten af august. Den findes i to varianter; den ene med bordplade og bordben, den anden transportabel. Den er optimeret til rumstørrelse på op til 20 m2. Det kan bruges alene, men når den er forbundet til Trådfri-systemet via en gateway, kan den som nævnt fjernstyres og planlægges via Ikea Home Smart app’en.

Den intelligente luftrenser har et tre-filter system. Forfilteret fanger større partikler som hård og støv. Partikelfilteret fanger 99,5 procent af mindre luftbårne partikler som PM2.5-partikler, støv og pollen. Gasfilteret fjerner gasformige stoffer og reducerer i øvrigt lugte fra rygning og madlavning, loves det.

Starkvind har fem forskellige ventilatorhastigheder og en auto-tilstand. I auto-tilstand justerer den ventilatorhastigheden korreleret med mængden af PM2.5 i luften med en indbygget luftkvalitetsføler. Sensoren fortæller i app’en også om den aktuelle luftkvalitet.

Bordudgaven er, ikke overraskende, den dyreste and de to med en prislap på 1.149 kroner. Den transportable udgave af Starkvind kan købes for 899 kroner. Gasfilteret er ekstraudstyr og koster 120 kroner. Ekstra partikelfiltre kan fås for 80 kroner.

Ifølge hjemmesiden er Starkvind kompatibel med både Amazon Alexa og Apple Homekit (og derigennem Siri). Der står spøjst nok ikke noget om at Google Assistant understøttes.

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.