Underholdning

Nu er Max – desværre – gået i luften herhjemme

HBO-abonnenter skal betale yderligere 1.200 kroner årligt eller leve med ringere streamingkvalitet på afløseren Max.

Max

HBO Max er død, længe leve Max. Eller noget. Den fælles tjeneste fra HBO, Discovery+ og Eurosport er gået i luften herhjemme. Sammen med 19 andre lande er danskerne de første, der får adgang til det ekspanderede streamingunivers. Den lanceres sammen med streamingpremieren på Dune 2 filmen, der kan ses fra i dag.

Men der er også malurt i bægeret. For tidligere HBO abonnenter er streaming-kvaliteten nemlig blevet væsentlig ringere ved samme lejlighed.

Det skyldes at den nye tjeneste har tre forskelige abonnementer, hvoraf det kun er det dyreste, der leverer i 4K-opløsning og med Dolby Atmos-lyd. Noger der var standard hos HBO. Og var man abonnent hos HBO er man overført til det mellemste Standard-abonnement, der kun sender i 1080p.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Kun ved at betale ekstra for Premium kan man opnå samme kvalitet. En stigning på 30 kroner per måned. Men endnu værre ser det ud for dem, der havde taget imod tilbudet om at få HBO med livstidsrabat. De havde adgang til tjenesten for 44,50 om måneden – og nu bliver det altså mere end 1.200 kroner dyrere om året at opnå samme streamingkvalitet.

I det mindste slipper de for reklamer.

Max
Prisene på den nye tjeneste.

MERE OM SAMME EMNE:

Ud over Premium har Max et yderligere tilkøb, der sælges som tillæg til de øvrige abonnementer, nemlig Sport. Det koster 40 kroner yderligere om måneden og giver adgang til tjenesten dækning af sportsbegivenheder, herunder Grand Slam-tennis, cykelsportens Grand Tours, Le Mans, samt de live lineære kanaler Eurosport 1 og Eurosport 2. 

Artiklen fortsætter efter annoncen

Tak fordi du læser med. Synes du, artiklen var værd at læse? Giv den et like, så hjælper du andre læsere med at finde den. Levede den ikke op til dine forventninger, må du også gerne give den et dislike. Tak for din vurdering.