Selv om Fisker Ocean først officielt lanceres til januar næste år, har danske Henrik Fisker de sidste måneder været gavmild med både information og billeder af bilen – og i dag har han så åbnet for muligheden for at forudbestille bilen. Den forventes at gå i produktion i slutningen af 2021 og de første leveringer bliver i 2022.
Det spøjse er, at bilen angiveligt ikke kan købes kontant. Den kan erhverves via noget, der ligner en leasingkontrakt – og de månedlige afdrag ligger på priser fra 379 dollars, hvilket svarer til knapt 2.600 kroner. Der vil være fem forskellige typer af ”abonnement”, fortæller Henrik Fisker.
– Kunder over hele kloden vil kunne få Fisker Ocean fra 379 dollars per måned via vores mobilapp i 2022. Vi har oprettet fem nemme optionspakker, som vil være tilgængelige i slutningen af 2020, for kunder der har reserveret bilen, lover Henrik Fisker.
Artiklen fortsætter efter annoncen




