×
GadgetsTophistorie

Nu sælger de iPhones i Aldi

Det tyske discount-supermarked har fået iPhone 8 på hylderne. Det er godt nok renoverede modeller, men så sælges de også for 2.800 kroner.

Tyske Aldi har i mange år haft elektronik på hylderne; men elektronik, man typisk finder på nederste hylde. Den tradition brydes nu, hvor kæden er begyndt at sælge Apples iPhone 8 – og det endda for bare 369 euro, hvilket er lige under 2.800 kroner. Det er mere end tusind kroner mindre, end man ellers finder modellen til. 

Det er til gengæld renoverede – såkaldte refurbished – udgaver, der har været tilbage hos Apple for at blive repareret af den ene eller anden grund. Men de sælges altså med fuld garanti.

Det er den tyske del af kæden, der har sat iPhone 8 i tilbudsavisen – og der er ærgerligt nok ikke aktuelle planer om, at samme tilbud skal gælde herhjemme. Bloggen Leif Shows har kontaktet den danske gren af discountkæden og fået følgende svar:

”iPhones er ikke noget, som vi på nuværende tidspunkt får i salg. Men det er noget, vi kigger ind i.”

iPhone 8
iPhone 8-annoncen fra Aldi.

Det kan dog være, du skulle smutte forbi en Aldi på vejen, hvis du alligevel skal sydpå i de næste uger og mangler en billig iPhone.

Læs mere om tilbudet på Aldis tyske hjemmeside. Du kan også læse vores anmeldelse af iPhone 8 her.

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.