Der er tilsyneladende et marked for en 25 centimeter høj robotand, der kan vrikke rundt på gulvet og samle småting op med næbbet. Hugging Face og Pollen Robotics åbnede torsdag for bestillinger af Microduck, og efter blot 24 timer var der ifølge Hugging Face lagt ordrer for mere end 2,6 millioner dollar.
Efterspørgslen har allerede fået leveringstiden til at vokse. Hvor de første eksemplarer oprindeligt skulle sendes inden jul, må nye kunder nu angiveligt regne med omkring fire til seks måneders ventetid.
Prisen er 399 dollar, svarende til omkring 2.575 kroner med den aktuelle valutakurs. Det er vel at mærke før moms, skatter og fragt.
Artiklen fortsætter efter annoncen



