Instagram har bygget et nyt mikrobetalingsystem, der betyder, at der fremover skal betales for visse billeder og videoer. Allerede nu har en række indholdsskabere fået mulighed for at oprette posts, der kun kan ses af deres abonnenter. Ligesom der laves en chat, der kun kan benyttes af abonnenter. Det skriver Engadget.
Prisen for at få adgang til det eksklusive indhold vil være bestemt af indholdsskaberen. Den kan være alt mellem 1 og 100 dollars om måneden (cirka 7-700 kroner).
Instagram begyndte at teste sit abonnementsystem i januar med låste historier og livestreams. Abonnenter får også et lilla badge, der vises ved siden af deres brugernavne i blandt andet kommentarer og i beskedsystemet.
Artiklen fortsætter efter annoncen


