Elmotoren er allerede en af de mest effektive opfindelser, vi har. Men en ny type motor fra amerikanske Hinetics viser, at der stadig er noget at hente – især de steder, hvor hvert kilo og hver kilowatt tæller.
Hinetics har udviklet en superledende elmotor, der ifølge selskabet kan nå en effektivitet på 99,5 procent og en effekttæthed på 40 kW pr. kilo. Det er voldsomme tal, hvis de kan skaleres fra prototype til praktisk produktion.
Teknologien er ikke på vej ned i din næste elbil i morgen. Men den kan få betydning for elektriske fly, skibe, vindmøller og datacentre – altså nogle af de områder, hvor energiforbruget eksploderer lige nu.
Hemmeligheden ligger i kulden
Superledere har i årtier været lidt af en ingeniørdrøm. Når materialet bliver koldt nok, forsvinder den elektriske modstand. Det betyder, at man kan sende meget strøm gennem motorens spoler uden at skabe den varme, der normalt æder effektivitet og kræver tung køling.
Problemet har bare været, at superledere skal holdes ekstremt kolde. Tidligere løsninger har krævet store systemer med flydende kvælstof eller brint, som skulle pumpes ind i motoren. Det er besværligt nok på jorden – og nærmest mareridtsagtigt i en rotor, der snurrer tusindvis af gange i minuttet.
Hinetics’ løsning er at bygge kølingen ind i selve rotoren. Motoren er såkaldt “cryogen-free”, hvilket betyder, at den ikke kræver eksterne kredsløb med flydende kølemidler. I stedet bruger den en lille køleenhed inde i den roterende del af motoren. Ifølge University of Illinois’ Grainger College of Engineering blev Hinetics’ fuldt integrerede, kryogenfri superledende motor demonstreret i 2025.
Kevlar holder motoren sammen
Et af de mere opsigtsvækkende greb er brugen af Kevlar – materialet, der også kendes fra skudsikre veste. Det bruges ikke for dramatikkens skyld, men fordi motorens kolde superledende rotor skal kobles mekanisk til en varm aksel uden at føre for meget varme ind i systemet. Metal ville lede varmen for godt. Kevlar kan derimod overføre store kræfter, men isolerer langt bedre termisk.
Ifølge Hinetics’ Noah Salk er målet at skabe “verdens første praktiske superledende elektriske maskine”. I prototypen arbejdes der med højtemperatur-superledere, som stadig kræver temperaturer omkring minus 220 grader – men det er trods alt mere håndterbart end at skulle helt tæt på det absolutte nulpunkt.
Først datacentre – senere elfly
Hinetics taler især om luftfart, og det giver mening. Elektriske fly har et grundproblem: Batterier er tunge. Derfor er motorer med ekstremt lav vægt og høj effektivitet afgørende, hvis elektrisk regionalflyvning skal blive realistisk.
Det amerikanske energiministerium har tidligere støttet Hinetics’ CRUISE-projekt, der handler om en superledende motor med høj effekttæthed til elektriske flysystemer på op til 10 MW og derover.
Men før nogen sætter sig i et passagerfly med superledende motorer, kan teknologien lande et mere jordnært sted: datacentre. Her kan ultrahøjeffektive generatorer bruges sammen med turbiner, og fordi anlæggene kører konstant, passer de bedre til en teknologi, der tager tid at køle ned.
Det gør teknologien relevant i en tid, hvor AI og cloudtjenester presser elnettet. Mere effektive generatorer og motorer kan betyde mindre spildvarme, lavere energitab og potentielt billigere drift.
Ikke klar til din næste bil
Pointen er ikke, at næste Tesla, Volkswagen eller Hyundai pludselig får en superledende motor. Det ville være alt for dyrt og komplekst i en personbil, hvor moderne elmotorer allerede er meget effektive. Men teknologien viser, hvor næste store effektivitetsspring kan komme: ikke nødvendigvis i bilen i indkørslen, men i de store energislugere omkring os.
Elfly, skibe, datacentre og tunge industrisystemer kan få motorer og generatorer, der er mindre, lettere og mere effektive. Hvis Hinetics kan gøre prototypen til et kommercielt produkt, kan det blive en af de teknologier, man ikke ser i hverdagen – men som alligevel kan få betydning for både transport, strømforbrug og klimaaftryk.
