×
Apple TV+

Ny tv-kanal er flyttet ind på Apple TV+

Hvis du kan lide dokumentarudsendelser er der godt nyt; nu kan du tegne abonnement på tv-kanalen Smithsonian direkte fra Apple TV+.

Den danske del af Apple TV+ er blevet udvidet med den første tv-kanal, nemlig Smithsonian Channel Plus, der har dokumentarserier en masse på menuen. Fordelen er, at man ikke behøver at hente en dedikeret app, for at se kanalen, men at kanalens indhold bliver integreret direkte i TV-app’en på iOS-enheder, Apple TV-boksen og andre enheder der understøtter Apple TV+.

Smithsonian har primært dokumentarfilm og -serier på programmet. Som de skriver, så er udsendelserne ”inspireret af Smithsonian Institution og udforsker historie, natur og meget mere”. Det koster 29 kroner om måneden at få adgang til kanalens indhold – men den kan prøves gratis i en uge først. 

Det er ikke nogen hemmelighed, at Apple har ambitioner om gøre sin TV-app til en konkurrent til tv-udbydere som Yousee og Stofa, med adgang til en flora af forskellige tv-kanaler fra samme brugerflade. Men indtil videre er udviklingen gået meget langsomt – indtil Smithsonian flyttede ind, var Apple TV+ den eneste ”kanal” i systemet herhjemme. I USA er Apple TV langt mere udviklet, med indhold fra blandt andet HBO, Disney, ABC News og Hulu.

Smithsonian
Smithsonian Channel-brugerfladen på en iPhone.

Som vi tidligere har skrevet er Canal Digital også begyndt at integrere sit indhold med Apple TV, men ikke som en selvstændig kanal – i stedet kan man tilføje tjenesten under menuen TV-udbydere, som findes under Indstillinger. Det kræver dog stadig den dedikerede Canal Digital-app at få adgang til indholdet. Det ligner et første skridt og det bliver interessant at se, om og hvornår Canal Digital tager skridtet fuldt ud.

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.