Elektronik

Nyheder på vej til AirPods Pro 2. generation

Det bugnede med Apple-nyheder forleden. Herunder også en opdatering til AirPods Pro 2, der inkluderer den nye tilstand, kaldet adaptiv lyd.

Rygte - AirPods Pro med USB-C kommer senere i år
Foto: Apple

Ikke så mærkeligt er det iOS 17 og Vision Pro, der er løbet med det meste omtale. Men der gemte sig også opdateringer til Apples populære hovedtelefoner AirPods Pro (2. generation).

Her kan brugere snart vælge en tredje tilstand, når lyden skal indstilles. I dag er der støjreduktion og transparent lyd og de flankeres snart af adaptiv lyd.

Den tilstand vil blande støjreduktionen med transparent lyd, således lytteren får den optimale lydoplevelse, uden at miste fornemmelsen af sine omgivelser. Mikrofonerne i AirPods Pro vil analysere omgivelserne og på baggrund heraf justere niveauet af blandingen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Læs vores anmeldelse af AirPods Pro (2. generation)

Yderligere får AirPods Pro mulighed for at genkende tale, som det kendes fra mange lignende trådløse hovedtelefoner. Når lytteren taler eller tales til, så vil der blive skruet op for den transparente lyd, så man kan høre samtalen, mens musikken vil pause. Når der ikke længere tales fortsættes musikken.

Der er ikke kun fordele at hente for den der bærer hovedtelefonerne. Apple kunne også fortælle at de forbedrer fjernelsen af baggrundsstøj. Det blev demonstreret under WWDC ved et orkester, der spillede for fulde gardiner, mens vedkommende i den anden ende knap kunne høre dem.

MERE OM SAMME EMNE:

Slutteligt lovede Apple også forbedringer til funktionen, der gør det muligt at skifte den afspillende enhed, koblet på AirPods.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Der blev ikke sat konkret dato på opdateringen. Men mon ikke det sker til efteråret, når iOS 17 lander.

Tak fordi du læser med. Synes du, artiklen var værd at læse? Giv den et like, så hjælper du andre læsere med at finde den. Levede den ikke op til dine forventninger, må du også gerne give den et dislike. Tak for din vurdering.