×
Fremtidens HjemTophistorie

Nyt Philips Hue-modul sikrer at lyset ikke kan slukkes

Det nye Philips Hue Wall Switch Module sikrer, at den smarte belysning altid er tilgængelig, selvom der ”slukkes” via kontakten.

Signify sender i dag en række Philips Hue-nyheder på gaden; heriblandt den lækkede nye dimmer switch, to nye udendørslamper og ikke mindst et helt nyt modul, der der gør hjemmets eksisterende lysafbrydere smarte og samtidig forhindrer gæster i uforvarende at slukke for lyset. En løsning, der har været sukket efter længe blandt Hue-ejere.

Modulet installeres bag den eksisterende lysafbryder i væggen og sikrer, at den smarte belysning altid er tilgængelig, selvom der ”slukkes” via kontakten. Derudover kan du i Hue-appen vælge lysscener og tilpasse, hvordan kontakten skal fungere så den passer til dit behov. Wall switch module er batteridrevet og har en batterilevetid på mindst fem år, oplyser Signify.

Wall Switch Module kan installeres i alle hjemmets stikkontakter. Den kommer på markedet “forår 2021” og koster 269 kroner. Man kan også købe en dobbeltpakke til 449 kroner. Herunder en grafisk forklaring på, hvordan modulet fungerer.

Eneste aber dabei er, at der skal en elektriker på banen for at installere modulet i afbryderkontakten. Signify fortæller i øvrigt, at modulet sælges eksklusivt på philips-hue.com de første tre måneder efter lancering.

Vi har ikke fået dimensioner på Wall Switch Module, men at dømme efter billeder og tegning, ser det ikke ud til, at den kan klemmes ind i de i Danmark så udbredte Fuga-kontakter. Vi får forhåbentlig flere informationer snart.

Philips Hue
Sådan monteres det nye Philips Hue Wall Switch Module.

Ny Hue-kontakt

Philips Hue Dimmer Switch har fået en design-overhaling. Den nye udgave er blevet mere moderne i sit udtryk, men beholder de samme funktioner, på trods af, at der er blevet fjernet en knap. De to midterste, der hæver og sænker lysstyrken, er nemlig blevet samlet til en enkelt knap.

Monteringspladen er samtidig vokset med en centimeter på hver led, så den nu er 80 x 125 millimeter. Det betyder, at den nu bedre kan dække over de forskellige typer af kontakter, der bruges i EU-landene.

Den nye Dimmer Switch kommer i handelen den 26. januar til en pris på 149 kroner.

Philips Hue
Den nye Dimmer Switch.

Nye udendørslamper

Den nye udendørslampe Philips Hue Amarant gør det muligt at “oplyse vægge og facader i farver og skabe den rigtige atmosfære haven, uanset årstid”. Lampen har en metalkant, der sikrer at lyset afskærmes og fokuseres mod den væg eller mur der skal belyses.

Amarant kan monteres på gulvflader eller på hovedet i loftet under for eksempel et udhæng. Som en del af udvalget af udendørslamper med lav spænding, er det let selv at installere og udvide med flere armaturer for at skabe den rette stemning i din have eller på din altan.

Philips Hue Amarant kommer i handelen den 26. januar til en pris på 1.149 kroner.

Philips Hue Amarant
Philips Hue Amarant oplyser vægge og facader.

Philips Hue Appear, en populær udendørs væglampe, kommer nu også i børstet rustfrit stål og med let installation. “Væglampen leverer et kraftigt op- og nedlys i både hvidt og farvet lys, og skaber en smuk effekt på væggene,” fortæller Signify.

Denne lampe kommer også i handel den 26. januar og koster 1.149 kroner.

Philips Hue Appear
Philips Hue Appear i aktion.

Her er flere billeder af produkterne:

Du læser iNPUT – magasinet om teknologi. Husk at tjekke vores hjemmeside, for at læse de seneste nyheder, følg os på Facebook og tjek de seneste videoer på vores YouTube-kanal.

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.