×
GadgetsTophistorie

OnePlus 9 Pro får endnu hurtigere trådløs opladning

OnePlus 9 Pro rygtes af få lynhurtig 45W trådløs opladning og såkaldt omvendt opladning til at lade tilbehør direkte fra telefonens bagside.

OnePlus har med efterårets 8 Pro allerede lagt sig i førerposition, når det handler om hastigheden på trådløs opladning. Men ifølge nye rygter, vil den kommende OnePlus 9 Pro være endnu hurtigere til at oplade. Ifølge Max Jambor fra websitet Voice vil 9 Pro kunne oplades med op til 45W.

OnePlus kom sent med i klubben for trådløs opladning, men til gengæld kan 8 Pro – læs vores anmeldelse her – oplade med op til 30W, hvilket betyder, at den kan oplades trådløst til 50 procent på bare en halv time. Til sammenligning kan iPhone 12 “kun” oplade med 15W – og det endda kun, hvis man kaster penge efter den nye MagSafe-oplader. Alternativt må du nøjes med det halve.

Både OnePlus 9 og 9 Pro lader til at få trådløs opladning; men det er kun den dyrere 9 Pro, der får 45W-opladning.

Et andet rygte, der har samme udspring, hævder at OnePlus vil give begge telefoner mulighed for omvendt trådløs opladning; den giver mulighed for at oplade eksternt udstyr – eksempelvis trådløse hovedtelefoner – ved at placere dem på telefonens bagside. OnePlus introducerede omvendt trådløs opladning med 8 Pro.

Omvendt trådløs opladning er generelt temmelig langsomt, i forhold til en almindelig trådløs oplader, men kan være rart at have i en snæver vending.

Det er stadig uvist hvilke andre specifikationer de kommende OnePlus 9’ere vil få, men i midten af december lækkede billeder af telefonen – og de indikerer, at den får skærme med 120 Hz opdatering. Skærmen har en opløsning på 2.400 x 1.080 pixels (Full HD+) og formatet er 20:9. Batteriet bliver angiveligt på 4.500 mAh.

De nye OnePlus-telefoner vil sandsynligvis blive præsenteret til marts eller april.

[OPDATERING 06.01.2020] Har ændret teksten. Også OnePlus 8 Pro har omvendt trådløs opladning.

Du læser iNPUT – magasinet om teknologi. Husk at tjekke vores hjemmeside, for at læse de seneste nyheder, følg os på Facebook og tjek de seneste videoer på vores YouTube-kanal.

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.