Spændingen lader til at være udløst. Et billede af OnePlus Watch er blevet delt på Twitter forud for den officielle lancering tirsdag den 23. marts, hvor også de nye OnePlus 9 topmodeller præsenteres. Og som det ses, er der godt nyt, hvis du er typen, der kan lide at ure er runde.
Det er Youtube-kanalen Unbox Therapy, der har delt billedet af OnePlus Watch – og der skulle ikke være grund til at tro, at det er et falsum så tæt på lanceringen. Uret ser ret … almindeligt … ud. Der er ikke nogen krone, men til gengæld to knapper på siden, der godt kunne ligne det officielle detaljebillede, OnePlus selv viste frem forleden.
Interessant er det også, at uret ser ud til at være udstyret med en helt traditionel rem – og ikke en proprietær rem som eksempelvis Apple Watch. Det vil betyde, at man vil kunne bruge alle typer remme sammen med uret.
Artiklen fortsætter efter annoncen

