×
ElbilerTophistorie

Peugeot sætter prisen på små elbiler ned

Den danske importør af Peugeot, Citroën og Opel har sat priserne på de små elbiler ned, men afviser at det skyldes Teslas prisnedsættelser.

I øjeblikket kan du spare mellem 30.000 og 45.000 kroner, hvis du vælger en elbil fra Peugeot eller Opel. Den danske importør har nemlig sat priserne gevaldigt ned, men afviser, at det skyldes januar måneds chokerende prisnedsættelser fra Tesla.

I stedet siger K.W. Bruun, at tilbudene er en del af en nytårskur. Men den forklaring købes ikke af analytikeren René Tønder fra AutoInc, der mener, at prisreduktionerne vil være permanente. Han peger på, at hvis Tesla ikke hæver priserne igen, så er alle konkurrenter nemlig nødt til at følge med. Det skriver Motor-magasinet.

Han mener dog samtidig at Tesla har en stor fordel frem for de etablerede bilproducenter, der stadig kæmper med at får elbilsproduktionen op i storskala.

– De må forsøge at gå med ned for ikke fuldstændig at tabe markedsandele, og så i øvrigt vente på, at der kommer skala i elbils-produktionen hos de etablerede bilproducenter, så de prismæssigt kan konkurrere med Tesla. Det er en svær balancegang og den kræver tålmodighed, for der går nogle år inden Teslas forspring kan indhentes, siger René Tønder til Motor-magasinet.

Prisnedsættelserne på de forskellige Peugeot e-208 varianter

PeugeotPrisFørprisNedsættelse
Peugeot e-208 Active264.990 kr.289.990 kr.25.000 kr.
Peugeot e-208 Active Pack269.990 kr.299.990 kr.30.000 kr.
Peugeot e-208 GT289.990 kr.319.990 kr.30.000 kr.
Peugeot e-208 GT Sky294.990 kr.324.990 kr.30.000 kr.

Prisnedsættelserne på Opel Corsa-e

OpelPrisFørprisNedsættelse
Opel Corsa-e First Edition 136 hk259.990 kr.294.990 kr.35.000 kr.
Opel Corsa-e Ultimate 136 hk279.990 kr.324.990 kr.45.000 kr.

Citroën har angiveligt også sat priserne ned på deres e-C4, men det er ikke lykkedes os at finde førpriserne. Modellen kan nu købes for mellem 259.990 kroner og 309.990 kroner, alt efter udstyrsvariant.

Kilde
Motor-magasinet
Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.