Polestar varsler ti procent af personalet om fyringer, stopper alle nyansættelser og er tvunget til at nedskrive årets salgsprognose. Det står klart, efter at elbilmærket torsdag præsenterede regnskabet for årets første kvartal. Polestar 3 skulle have været i produktion indenfor de næste måneder, men det er nu udsat til at starte i løbet af “første halvdel af 2024”.
Det skyldes, at bilen er bygget på samme platform som Volvo EX90, som også er forsinket.
I en pressemeddelelse skriver Polestar, at de “for nylig fik besked om, at der skal mere tid til den endelige softwareudvikling til den nye og fuldt elbil-tilpassede platform, der deles med Volvo Cars”.
Artiklen fortsætter efter annoncen

