På onsdag har Apple hidkaldt pressen og alle interessede, når de løfter sløret for iPhone 14. Vi samlede op de seneste rygter så sent som i går, men nu er der allerede kommet nye til. Apple skulle eftersigende, på nogle af årets modeller, have valgt at droppe understøttelse for det fysiske simkort.
Apple tager dog ikke det fulde skridt endnu. Enkelte modeller vil stadig understøtte det lille kort fra din teleudbyder. Et forsigtigt gæt herfra, er at understøttelsen ryger på iPhone 14 Pro-modellerne, skulle rygtet være sandt.
Erstatningen for det fysiske simkort er det såkaldte eSim. Det overflødiggør selve kortet, hvorfor aktiveringen til den ønskede teleudbyder sker digitalt, via en QR-kode. Det har telefonproducenterne en stor interesse i. Fjernelsen af det fysiske simkort giver mere intern plads til andre komponenter. Men teleselskaberne vinder også på skiftet. Der håndteres enorme mængder post med simkort, som skal sendes på kryds og tværs af landsdele. Og så er der naturligvis det miljømæssige perspektiv.
Artiklen fortsætter efter annoncen

