×
Gadgets

Samsung fikser Galaxy S20 kameraproblemer

Samsung er ved at være klar med en kamera-specifik opdatering, der skal fikse problemerne med autofokus på Galaxy S20 modellerne.

Der er godt nyt, hvis du har været ude og investere i Samsungs seneste flagskib. Som vi slog fast i vores anmeldelse, er Samsung Galaxy S20 en virkelig fremragende telefon, men den lider af nogle småproblemer i kameraafdelingen. Samsung var hurtigt ude og love bod og bedring – og nu er rettelserne klar til brugerne via en softwareopdatering.

Ifølge SamMobile fokuserer opdateringen primært på kameraet og autofokusproblemerne. Kamera-app’en opdateres til version 10.0.01.98. Opdateringen er endnu ikke tilgængelig for alle brugere, og kan ikke hente automatisk over the air. I stedet skal opdateringen installeres via Samsung Smart Switch, fortæller sitet. Det må dog være et spørgsmål om tid, inden opdateringen dukker op på vanlig OTA-vis.

Det er anden gang siden lanceringen i slutningen af februar, at Samsung må opdatere Galaxy S20’erne. Da telefonen ramte anmelderne, kom der klager over, at autofokus-funktionen var for langsom – og det skulle den nye opdatering altså rette op på. Problemet var mest udbredt på Galaxy S20 Ultra.

Som nævnt er opdateringen endnu ikke tilgængelig på ”vanlig vis”, men kan hentes – eksempelvis via SamMobile – og installeres manuelt. Når den engang ruller ud via OTA, kan opdateringen installeres ved at åbne for Indstillinger, besøge Software-opdateringer og klikke på Hent og installer.

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.