×
Gadgets

Samsung Galaxy S20 – her er de fem vigtigste nyheder i Samsungs nye topmobiler

Galaxy S20 er spækket med masser af nye features - fra 5G til masser af zoom og batterier der er de største fra Samsung nogensinde.

I går lancerede Samsung den ventede Galaxy S20 serie, som det dog på ingen måde var lykkedes koreanerne at holde hemmelig. Her er de fem vigtigste features du får i den nye serie af telefoner:

5G

Ja, 5G er ved at være klar og telefonerne begynder så småt at understøtte den nye standard. I Danmark får vi faktisk kun 5G udgaver af de nye S20 modeller, i hvert fald hos de vigtigste forhandlere og operatører. Det betyder selvfølgelig ikke, at du ikke kan bruge telefonerne på både 4G og 3G, du får bare de ekstra fordele som 5G tilbyder oven i hatten de steder hvor operatørerne understøtter det.

Større batterier

De nye Galaxy S20 modeller har alle fået ganske betragtelige batterier – og klart de største i nogen Samsung telefoner. S20 har 4000mAh, S20 Plus har 4500 og S20 Ultra har hele 5000mAh. Det burde være rigeligt til at selv de mest hardcore brugere skulle kunne bruge telefonen en hel dag.

Meget mere zoom

På alle tre modeller – Galaxy S20, S20 Plus og S20 Ultra – får du ekstra meget zoom. De to “små” får 3x hybrid optisk zoom og 30x digital zoom. Den største, S20 Ultra får 10x hybrid optisk (heraf 4x “ægte” optisk) og hele 100x digital zoom. Hvis du bruger telefonen på en fod vil du virkelig få mulighed for at zoome ekstremt ind på et motiv.

120Hz skærm

Galaxy S20 har fået ny skærmteknologi, og der er blevet plads til at skærmen er blevet opgraderet til 120Hz. Det betyder at du især ved spil eller når du scroller hurtigt ned igennem indhold vil få en mere “glat” oplevelse. Det betyder dog også, at telefonen bruger lidt mere strøm – men heldigvis har de nye S20’ere fået bedre batterier, så det går jo nok. Hvis du vil spare lidt ekstra på strømmen kan du dog vælge at slå 120Hz fra.

Nyt design

Den nye Galaxy S20 serie har næsten droppet de buede kanter og ligner mere S10e fra sidste år end S10 serien. Nogen vil elske det, andre vil hade det, og nogen vil være ligeglade. Under alle omstændigheder er designet ikke revolutionerende, men absolut heller ikke glimt.

Vi forventer at være klar med en fuld anmeldelse af Samsung S20 i løbet af et par uger. Du kan læse mere om Samsung Galaxy S20 serien hos Samsung her.

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.