Som vi skrev tidligere i dag, vil det være et brud på EU-reglerne, hvis Danmark vælger at forbyde salg af benzin- og dieselbiler i 2030. Men det bekymrer ikke de danske politikere. Både SF’s Karsten Hønge og Ida Auken, der er miljøordfører i Radikale Venstre, vurderer, at en alternativ løsning vil være at skrue afgifterne på nye fossilbiler så højt op, at der de facto bliver tale om et forbud, skriver Ritzau.
Det er den polske EU-kommissær Elzbieta Bienkowska, der i et brev til Folketingets Europaudvalg skriver, at et forbud mod fossilbiler ikke kan lade sig gøre. Det vil kræve en ændring af EU-lovgivningen – og det vil næppe kunne lade sig gøre inden 2030, hvor planen er, et forbudet skal indføres.
-Hvis det ikke skulle kunne lade sig gøre inden 2030, kan vi i Danmark beskatte sorte biler så hårdt, at det i virkeligheden svarer til et forbud, siger Karsten Hønge til Ritzau.
Artiklen fortsætter efter annoncen

