Stigende priser på benzin, varme og madvarer kan mærkes hos danskerne. Men hvad sparer man væk først, hvis det ikke er nok at gå efter tilbud eller skrue ned for varmen, for at få budgettet til at hænge sammen? En ny undersøgelse lavet i LB Forsikrings medlemspanel viser, at streaming og tv-abonnementer er udsatte poster.
Hele 7,8 procent af de adspurgte har faktisk allerede afbestilt tv-abonnementer eller streaming-tjenester. I alt er det 24 procent, der har eller overvejer at gøre deres udvalg på tv’et mindre.
Hele 62 procent svarer, at de stigende priser på eksempelvis dagligvarer, varme og benzin påvirker deres husholdningsbudget i nogen eller høj grad. Samtidig svarer 36 procent, at de bruger mellem 10-19 procent mere på hverdagsudgifter nu end for et år siden. 23 procent svarer, de bruger mellem 20-29 procent mere.
Artiklen fortsætter efter annoncen

