Susanne Biers Netflix-horrorfilm får premiere 21 december

Den danske instruktørs Netflix-film Bird Box har superstjernen Sandra Bullock i hovedrollen.

Danske Susanne Bier har instrueret filmen Bird Box, der har Sandra Bullock i hovedrollen. Filmen er produceret for Netflix og får premiere på streamingtjenesten den 21. december.

Bird Box er både en overlevelsesfilm med en kvindelig hovedrolle, der skal redde to børn, og samtidig er det en film om meget uforudsete venskaber, har Bier fortalt ved en tidligere lejlighed. Genren er Horror – og den seneste trailer kan ses ovenfor.

 

– Netflix er jo ret seje og modige med, hvad de laver, så det passer jo også godt at lave noget, som har en kvindelig vinkel. Det er i hvert fald ikke sådan noget med, at ‘nu skal det tilpasses nogle normer, sagde Susanne Bier til DR Nyheder, da det sidste efterår blev kendt, at hun skulle instruere filmen.

Udover Sandra Bullock byder skuespilholdet på navne som John Malkovich, Sarah Paulson og Danielle Macdonald.

 

Susanne Bier er også i gang med en ny serie for HBO med australske Nicole Kidman i hovedrollen – The Undoing. Det vides ikke hvornår den får premiere.

Relaterede artikler

 

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.