×
Elbiler

Tesla-ejere dummer sig med Smart Summon-funktionen

Tesla-ejere er begyndt at lave tests af Smart Summon-funktionen, som er med i V10-opdateringen til Teslas biler, og det går ikke altid helt godt …

Tesla har den seneste uges tid distribueret sin V10 softwareopdatering, der blandt andet indeholder en betaudgave af den meget omtalte Smart Summon-funktion, der kan få bilen til at køre automatisk hen til din lokation. Brugerne har naturligvis været i fuld gang med at teste funktionen – og det er der kommet flere uheldige episoder ud af.

For eksempel har Youtube-brugeren Dirty Tesla lavet sin helt egen test af Smart Summon-funktionen og dens evne til at reagere på fodgængere – og han fik næsten dækaftryk på skoene. Se videoen øverst. 

I et andet eksempel vælger en Tesla-ejer at afprøve funktionen for første gang, ved at forsøge at få bilen til at køre hen til ham, fra en parkeringsplads på den anden side af gaden. Han har lagt en video af episoden på Twitter:

I ovenstående eksempel undgås kollision heldigvis. Men andre, der har testet funktioner, har ikke været lige så heldige.

De mange private test af Smart Summon kommer i halen af utallige tests af Teslas Autopilot-funktion. Noget, som Tesla har bedt brugerne om at stoppe med. Tesla gør meget klart i V10-opdateringen, at Smart Summon stadig er i beta- og at ejeren, ligesom det er tilfældet med Autopilot, stadig er ansvarlig for bilens handlinger:

”Du er stadig ansvarlig for din bil og skal overvåge den og dens omgivelser på alle tidspunkter inden for din synslinje, fordi den muligvis ikke registrerer alle hindringer. Vær særlig omhyggelig med folk, cykler og biler, der bevæger sig hurtigt, ” skriver Tesla udtrykkeligt.

Smart Summon-funktionen er udelukkende aktiveret for brugere i USA, så selv om du har hentet V10-opdateringen til din Tesla, kan du ikke bruge funktionen.

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.