Elon Musk havde spændende nyheder med på Teslas årlige aktionærmøde, der blev afholdt i nat, dansk tid. Ud over opdateringer på Cybertruck og Roadster, kunne han fortælle, at der er to helt spritnye Tesla-modeller i støbeskeen. Den ene er sandsynligvis den “billige” Tesla Model 2, mens den anden er helt ukendt.
– Folk vil altid gerne vide, hvad vores næste produkt er, men det er ikke det rigtige tidspunkt at afsløre det. Vi har selvfølgelig brug for en ordentlig dedikeret produktlancering, sagde Elon under mødet.
Tesla har blandt andet planer om at lancere en billigere elbil i det kompakte segment. En model der i pressen omtales som Tesla Model 2 og forventes at have en pris på 25.000 dollars – under 200.000 kroner. Og det er muligvis den model som ses på billedet øverst. Det var projiceret op bag Musk, mens han fortalte om planerne.
Artiklen fortsætter efter annoncen

